Jeg gik hvor vinden bar min sjæl, Gennem tidens stille spil. Hver tanke en skjult melodi, Som hviskede om hvem jeg bli’r. Skygger faldt, men lyset kom, I mørket fandt jeg hjemmets dom. Stille styrke, sand og klar, Bar mig gennem det, som var. Lyset under overfladen, Gemt i hjertets gamle haven. Trin for trin, et fredeligt spor, Hvor sandhed vokser og består. Retfærdighed er ikke skrig, Men findes hvor din vilje sig. Med åben tanke, ren bevidst, Bygges fred, hvor sjælen findes sidst. Jeg fandt det smukke i det små, Et valg at elske, ikke slå. Et håb, en ild, en indre fred, Som hvisker: “Stå fast, giv kærlighed.” Lyset under overfladen, Gemt i hjertets gamle haven. Trin for trin, et fredeligt spor, Hvor sandhed vokser og består. Når min stemme en dag er væk, Vil vinden synge i min trek. Ikke for magt, men for min sjæl, Et evigt lys bag tidens spil.
