Som Roser I Flor Vers 1 Under himlens blå, hvor tiden står stille, sad vi to dér, som skæbnen ville. Du med dit smil og ungdommens vind, jeg med historier gemt dybt i mit sind. Vi gik langs stranden med bølgernes sang, fandt noget ægte uden tvivl eller tvang. Et blik i stilhed, en drøm mellem ord, som stjerner der spejles i nattens fjord. Pre-Chorus Og verden blev rolig et øjeblik, hver gang dine øjne mødte mit blik. Omkvæd Som roser i flor i en fredfyldt have, stod vores bånd så ærligt og brave. Ikke et kys, ingen ild der gror, men kærlighed findes i mere end ord. To sjæle der mødes og virkelig forstår, at nærhed er noget de færreste får. Som bølger mod kysten, som vinden mod jord, stod vi sammen, som roser i flor. Vers 2 Du lo imod solen, jeg lo lidt med, to forskellige veje fandt samme sted. Ingen løfter om evigheds brand, bare tryghed som skrevet i sand. For hjertet kan elske på tusinde måder, uden at miste sin fred eller nåde. Nogle forbindelser fødes så ren, som sommerregn blidt mod vinduets sten. Pre-Chorus Og stilheden talte langt mere end ord, som tidevand der rammer samme fjord. Omkvæd Som roser i flor i en fredfyldt have, stod vores bånd så ærligt og brave. Ikke et kys, ingen ild der gror, men kærlighed findes i mere end ord. To sjæle der mødes og virkelig forstår, at nærhed er noget de færreste får. Som bølger mod kysten, som vinden mod jord, stod vi sammen, som roser i flor. Bridge Måske er det dér den smukkeste glød, ikke i flammer, men i stille brød. Når nogen ser én, helt ind til sit spor, og bliver dér, når natten bli’r stor. Sidste omkvæd Som roser i flor under månelys klar, var vi to mennesker, præcis som vi var. Ingen kæder, ingen løfter i kor, bare varme der voksede år efter år. To sjæle forbundet af livet vi tror, som havet og himlen, som stilheden bor. Og midt mellem drømme, minder og nord, stod vi sammen, som roser i flor.
