Vers 1: Jeg løber gennem skovens blade Min pels er rød som ild i nat Jeg troede, jeg var helt alene Men så stod du dér — så stærk og blid og strakt Du så på mig, som om du kendte Mit hjerte før jeg kendte dit Dit blik var varmt som foråret En følelse jeg aldrig før har lidt Pre-chorus: Mine ben står stille, men mit hjerte løber frit Hvem er du — og hvorfor ser du mig som mig? Omkvæd: Når jeg ser dig — glemmer jeg, at jeg var noget andet At jeg engang var en pige i en fremmed verden For du ser ikke min forvandling Du ser mit hjerte, du ser min længsel Når jeg ser dig — er jeg ikke længere bange For måske er magi ikke en forbandelse Men et møde skæbnen selv har sat Når jeg ser dig Vers 2: Du lærte mig at lytte til stilheden At verden taler i hvert et skridt Du viste mig hvor månen sover Og hvor solen kysser skoven blidt Når vinden leger i dit whiskers Kan jeg næsten glemme alt jeg var Du løber foran og jeg følger Som to stjerner i ét spor af klar’ Pre-chorus: Jeg troede aldrig, jeg kunne høre til Men du gør skoven til et hjem Omkvæd: Når jeg ser dig — glemmer jeg, at jeg var noget andet At jeg engang var en pige i en fremmed verden For du ser ikke min forvandling Du ser mit hjerte, du ser min længsel Når jeg ser dig — er jeg ikke længere bange For måske er magi ikke en forbandelse Men et møde skæbnen selv har sat Når jeg ser dig Bro (elsket, drømmende): Hvis jeg en dag får valget At blive menneske igen Vil du så stadig finde mig? Vil du stadig kalde mig din ven? Finale-omkvæd (større, opløftende): Når du er her — er min verden ikke delt Jeg er ikke to sjæle — bare mig selv Du lærte mig at elske Ikke tro på frygt For når jeg ser dig, ser jeg hvem jeg blev Outro (hvisket): Du fandt ræv… Men du elskede mennesket i mig.
