PSYKOPAT NARKOMAN Jeg lyver, før du når at spørge jeg smiler, mens jeg ser dig tro du tror, du kender manden foran dig men du kender kun den, jeg lod dig se Jeg læser dine svagheder som avisen hver eneste frygt er et åbent sår du tror, vi er venner, du tror, vi er lige jeg glemmer dit navn, så snart du går Jeg har altid en forklaring klar en ny lille historie, en ny facade hvis du fanger mig i en løgn, min ven så er det DIG, der har misforstået det hele Psykopat narkoman! Kold som is og fuld af bedrag! Jeg sælger min sjæl for en time mere og sælger din tillid for ingenting! Psykopat narkoman! Et sort hul med et menneskeansigt! Jeg tager din hånd, mens jeg tømmer din lomme og spørger, hvorfor du ikke stoler på mig! Jeg skylder dig penge, jeg skylder dig sandhed jeg skylder en undskyldning til hver eneste sjæl men gæld er for folk, der bekymrer sig om andre og anger er bare et ord, man kan stave forkert Jeg spiller forurettet, jeg spiller fortabt jeg spiller den mand, som verden har knust du kommer med hjælp, jeg kommer med krav og når du siger nej, er det dig, der er ond Jeg kender de sætninger, du længes efter jeg ved, hvordan håb kan holdes i live lige indtil du opdager, hvad jeg egentlig ville og jeg allerede er videre til den næste Psykopat narkoman! Kold som is og fuld af bedrag! Jeg sælger min sjæl for en time mere og sælger din tillid for ingenting! Psykopat narkoman! Et sort hul med et menneskeansigt! Jeg tager din hånd, mens jeg tømmer din lomme og spørger, hvorfor du ikke stoler på mig! HAHAHA! Hvad havde du regnet med? Et tak? En undskyldning? En mand, der pludselig ændrer sig? Du kendte jo risikoen! Du vidste jo, hvem jeg var! Så hvorfor står du dér og ser på mig, som om jeg skylder dig noget? Jeg er min egen advokat jeg er min egen dommer jeg frikender mig selv hver morgen og dømmer alle andre hver nat Jeg har en samvittighed i teorien en lille fin ting, jeg har hørt om før den skulle efter sigende fortælle dig noget men min er tavs, og jeg foretrækker det sådan Jeg elsker dig, når du er nyttig jeg savner dig, når jeg mangler noget jeg tilgiver dig, når du har noget at give og glemmer dig, når du ikke har mere Psykopat narkoman! Kongen af ingenting, kejser af løgne! Jeg har ingen venner, kun midlertidige aftaler ingen loyalitet, kun åbne regnskaber! Psykopat narkoman! Se mig grine, mens verden går videre! Jeg kalder det frihed, jeg kalder det styrke men jeg kan ikke holde ud at være mig selv! Og når rusen forsvinder og stilheden kommer igen står jeg dér med mit eget ansigt som den eneste, jeg ikke kan narre Ingen at bebrejde ingen at udnytte ingen at ringe til ingen, der tror på mig mere Så jeg finder en løgn, der kan holde til morgen en grund til at hade dem, der sagde nej for hvis jeg indrømmer, at alt er mit eget så falder mit kongerige sammen med mig Psykopat narkoman! Et menneske gemt bag et grin uden varme! Jeg ville eje verden, jeg ville være fri nu ejer min fortid hvert eneste skridt! Psykopat narkoman! Ingen helgen, ingen martyr! Bare en mand med en million undskyldninger og ingenting tilbage, der stadig er hans! Jeg lyver. Jeg snyder. Jeg lover. Jeg glemmer. Du går. Jeg griner. Døren smækker. Og så begynder jeg forfra.
0/500