[Verse 1] Der var en jomfru i byen så fin, hun mente, hun vidste hvad folk skulle blive til. Hun sagde: “Vest for Valby Bakke, der gror kun bondefødte kvajer i jord.” [Chorus] Men kærlighed gør hjertet blødt, så Inge fik manden bondefødt. Hun driller og ler, men holder ham kær, for bondefødt kærlighed varer jo nær. [Verse 2] Han kom med sit smil og sit jordnære sind, og Inge, hun sukked: “Ham vil jeg ha’ ind!” Hun tænkte: “Det går vel mod alt, som jeg tror, men kærlighed vandt – han kom ind ad min dør.” [Chorus] For kærlighed gør hjertet blødt, så Inge fik manden bondefødt. Hun driller og ler, men holder ham kær, for bondefødt kærlighed varer jo nær. [Verse 3] Nu sidder hun stolt med sin bondemand, og kalder ham kvaj med et kærligt sind. Men inderst i hjertet, det ved hun jo godt, at uden hans kvajhed var livet for småt. [Chorus] [Repeat] Ja kærlighed gør hjertet blødt, så Inge fik manden bondefødt. Hun driller og ler, men holder ham kær, for bondefødt kærlighed varer jo nær!
0/500