
[Verse 1] Kristof står ved vejen, hvor dagen går på hæld, med støv på sine støvler og en drøm, han vogter selv. Han gemmer på et løfte, han gav en stille nat, og bærer det i hjertet, når verden siger stop. [Pre-Chorus] Når regnen slår mod ruden, når tvivlen kalder ham, står noget stærkt i brystet, der tænder håbet an. [Chorus] Kristof, du rejser dig igen, når vejen brænder under dig. Kristof, hold fast i det, du tror, for modet fører hjem til dig. Og når de mørke timer falder, står du stadig, stolt og fri— Kristof, din ild går aldrig ud. [Verse 2] Han kender alle nederlag, hvert mærke, hvert et sår, men vender blikket fremad, selv når ingen andre går. En venlig hånd på skulderen, et navn i aftenvind, kan åbne nye døre og lukke lyset ind. [Pre-Chorus] Når regnen slår mod ruden, når tvivlen kalder ham, står noget stærkt i brystet, der tænder håbet an. [Chorus] Kristof, du rejser dig igen, når vejen brænder under dig. Kristof, hold fast i det, du tror, for modet fører hjem til dig. Og når de mørke timer falder, står du stadig, stolt og fri— Kristof, din ild går aldrig ud. [Bridge] Og hvis du mister retningen, så husk, hvem du er. Der findes hænder omkring dig, og nogen, der holder dig nær. [Final Chorus] Kristof, du rejser dig igen, når vejen brænder under dig. Kristof, hold fast i det, du tror, for modet fører hjem til dig. Lad hele verden høre navnet, lad dit hjerte slå det fri— Kristof, din ild går aldrig ud. Kristof, din ild går aldrig ud. [Outro] Kristof… din ild går aldrig ud.

