LIVET HAR VARET LÆNGE NOK Jeg vågner til en verden, jeg ikke længere kender Hvor dagene er døde, og hvor intet længere hænder En grå og vissen morgen over marker uden liv Og endnu en dag, der flår i mit fortabte tidsfordriv Jeg husker svagt en sommer, hvor jeg troede på en fremtid Hvor solen havde varme, og hvor natten gav mig fred Men årene har tæret på det sidste, jeg var engang Nu er stilheden min eneste ven, og sorgen min eneste sang Jeg går igennem gader, hvor mit navn har mistet klang Hvor ingen ville bemærke, hvis jeg aldrig kom igen De samme tomme ansigter, de samme trætte skridt Og alle mine drømme ligger begravet dybt i mit Jeg har set de unge blomstre, jeg har set de gamle dø Jeg har set min egen verden langsomt visne, langsomt tø Og hver en lille glæde, som jeg engang kunne forstå Er blevet til en skygge, som jeg ikke kan nå Livet har varet længe nok Årene har lukket hver en dør Jeg bærer rundt på tusind vintre Og kan ikke huske, hvad jeg lever for Livet har varet længe nok Min sjæl er træt af tidens gang Jeg har sunget alle mine sange Nu er ekkoet blevet koldt og klangløst Og mørket har været her så længe At jeg næsten kalder mørket hjem Jeg sidder ved mit vindue, mens november æder dagen Ser de nøgne træer bøje sig for vinden og for klagen Der ligger gamle breve med en håndskrift fra en tid Hvor jeg stadig havde noget, som jeg ikke ville miste Et fotografi af nogen, jeg engang kaldte mine egne Deres øjne ser på mig fra en verden langt herfra Jeg vender billedet om, for jeg kan ikke holde ud At se det liv, der forsvandt, uden at sige farvel Min krop er blevet huset for en fremmed og en træt Mine tanker går i cirkler gennem rum, der aldrig ender Jeg taler med de minder, som de levende har glemt Og hører deres stemmer, når den lange nat er sen Der er ingen store tragedier, ingen flammer, ingen skrig Bare langsomt voksende afstand mellem verden og mit liv En uendelig gentagelse af det samme grå kapitel Hvor selv den mindste lykke synes fremmed og tilfældig Livet har varet længe nok Årene har lukket hver en dør Jeg bærer rundt på tusind vintre Og kan ikke huske, hvad jeg lever for Livet har varet længe nok Min sjæl er træt af tidens gang Jeg har sunget alle mine sange Nu er ekkoet blevet koldt og klangløst Og mørket har været her så længe At jeg næsten kalder mørket hjem Og natten kommer aldrig med en forløsende besked Den lægger blot sin hånd på mig og hvisker ingenting Jeg ligger vågen, mens timerne forsvinder uden spor Og mærker, hvordan afstanden til den jeg var, bli'r stor Jeg tænker på de steder, hvor jeg engang fandt fred På skovens sorte graner og den frost, der faldt som sne På kirkegårdens stier, hvor de gamle navne står Og mosset skjuler datoerne fra hundredevis af år Hvor mange vintre findes der i et menneskes indre? Hvor mange gange kan et hjerte blive koldt og stadig banke? Hvor længe kan man bære på en sorg, der ikke græder? Hvor længe kan man savne noget, man ikke længere kender? Jeg har ikke flere svar, og jeg har ingen store ord Kun en stille resignation, der vokser, hvor jeg bor Jeg er blevet til en skygge af de ting, jeg engang var En gammel, træt observatør af alt det, livet tager Livet har varet længe nok Sådan føles hver en endeløs dag Som en vinter uden ende Som en himmel uden dag Livet har varet længe nok Og tiden går, som tiden gør Jeg har mistet mange verdener Og ved ikke, hvad jeg venter på Men et sted bag denne kulde Bag det frosne, sorte sind Ligger stadig noget skrøbeligt Som jeg aldrig helt fik slukket Ikke håb, som nogen prædiker Ikke lys, der bryder frem Bare endnu et åndedrag i mørket Bare endnu en nat, jeg kommer gennem Så lad november synge langsomt Lad de sorte graner stå Lad den kolde vind fortælle Alt det, ingen kan forstå Livet har varet længe nok Det er ordene, jeg gentager Mens en ny dag gryr i stilhed Og min gamle sorg består Livet har varet længe nok Men morgenen går sin gang Og jeg står endnu ved vinduet Mens verden vågner uden sang Jeg ser ud over markerne Hvor den første frost har lagt sig Og jeg ved ikke, hvad der venter Jeg ved kun, at natten slap mig fri Livet har varet længe nok Livet har varet længe nok Sådan hvisker jeg til mørket Mens det langsomt bliver dag
