Jeg føler mig ufatteligt stærk, Har en ufattelig følelse af kraft. Jeg mærker en fascinerende eufori, En fascinerende glæde ved livet. Jeg mærker en styrke sprænge mit bryst, En styrke af ubeskrivelig tilfredshed. Jeg føler en overvældende bølge af energi, Har en forbløffende følelse af tryghed. …Og som om nogen hælder iskoldt vand over mig, Der langsomt løber ned ad kroppen Og skyller den vidunderlige følelse af lykke væk, Den vidunderlige følelse af eget værd. …Og bagefter med ubarmhjertige hænder Slukker den store brand af energi i mig, Som var en ild næret af ild, Et enormt lager af styrke og kraft. Nu føler jeg en mærkelig frygt Og en voksende, enorm usikkerhed. Jeg mærker hårde slag af irritation, En kvælende vrede helt ind til smerten. En hjælpeløshed der presser voldsomt frem. Jeg føler en trist og stum fortvivlelse! Jeg er bange! Rædslen kvæler mig, Nedtryktheden flår mig til blods, Og følelsen af mindreværd slår med knyttede næver. Jeg har mistet fornemmelsen af tid… Som om den slet ikke eksisterer. Jeg ser solen og månen… Lever på grænsen mellem lys og mørke… Jeg hører togets hjul mod skinnerne… Og indånder lugten af gammelt, fugtigt luft. …I dag er jeg vindens skygge… Grænsen mellem eksistens og intethed… I dag er jeg… eller måske ikke… Og kun afhængighedens skrig skærer gennem stilheden
