Menneske Sky (Original)

Han står op tidligt i et stille hjem kaffen er kold, og dagen føles som et problem papirer fra staten ligger tungt på hans bord ord uden mening, skrevet i juridisk kor han forsøger at læse, men blikket glider væk for hvert eneste afsnit bliver sindet helt tjekket en sag, et nummer, en uendelig fil hvor mennesket forsvinder bag systemets stil han troede engang på det, de kaldte ret på politi, kommune, på alt der blev sagt på ansvar og hjælp og på samfundets bånd men han lærte at sandhed har en administrativ hånd for hvert møde blev tillid langsomt skåret ned som en usynlig proces, han ikke selv forstod før han stod der alene med ryggen mod væggen og alt hvad han bad om, blev vendt til et nej igen og han husker de dage, hvor han gik ind med tro hvor han stadig troede, man kunne finde ro men systemet var større end noget han så og svaret på alt var at vente og gå og hver gang han bad om at blive forstået blev han mødt af et system, der aldrig blev nået kun standardbeskeder, kold bureaukratisk ro som langsomt fik al hans tillid til at gå i stå han er far nu, men bærer en mur i sit sind hvor fortiden stadig lukker verdenen ind og sønnen spørger stille: “far, hvorfor er du væk?” men svaret bliver hængende, slidt og knækket for hvordan forklarer man et liv uden svar hvor selv dem der hjælper, ikke længere har en måde at møde et menneske på uden at alt bliver reduceret til data og mål så han tier, smiler, siger “det går nok snart” selvom han ved, at det aldrig bliver klart for inde i ham er der noget, der har knækket en grundlæggende tro på, at verden kan dækkes for han er blevet MENNESKESKY han vender sig væk, når systemet går forbi MENNESKESKY han har set for meget til at tro på det, vi si’r MENNESKESKY fra kommune til stat, fra militær til politi MENNESKESKY det eneste han har tilbage, er at forsvinde deri han gik ind med en tro på retfærdighed men lærte, at ret ofte mister sin værdighed når sager bliver tal, og mennesker bliver data og sandhed bliver vejet i administrative paragraffer hver instans blev et skridt længere væk fra noget, der engang gav ham et menneskeligt tjek og hvert eneste svar var en lukket port der gjorde verden smallere og mere kold og kort nu er det ikke vrede, men træt accept en stille erkendelse af noget defekt ikke i ham, men i det, han blev en del af et system, der glemmer det menneske, det skabte og gav han prøver at beskytte det sidste, han har sin søn, sit hjem, det han stadig forsvar’ men selv kærligheden får skygger af tvivl når tillid er noget, man lærer at skjule han sidder om aftenen med lys fra en skærm og læser endnu en besked uden varme og nærvær “vi har modtaget din sag” står der kort men han ved allerede, det fører ingen bort og natten bliver tung som beton i hans bryst hvor tankerne kører i ring uden trøst og minder om møder, hvor alt blev til intet bliver ved med at flå i det menneske, der splintredes og derfor er han MENNESKESKY han lader ikke længere nogen komme forbi MENNESKESKY for hvert løfte han troede på, gik i stykker deri MENNESKESKY han taler lavt, men hans tavshed er høj MENNESKESKY et liv bygget af brudt tillid og støj han undgår uniformer og institutioners kald for hver gang han lyttede, endte det i fald politi i det fjerne, kommunen i brev militære symboler i fjernsynets skær alt bliver tegn på det, han har lært at magt sjældent føles, som den bliver erklæret men virker gennem regler, papir og tid til mennesket til sidst bare giver op indeni ikke fri som i håb, men fri som i væk fra forventning om hjælp, fra endnu et tjek fra endnu en instans, der lover at se men aldrig ser ham som andet end endnu en sag han prøver at være den far, han bør men noget i ham har lukket sin dør til tillid, til ro, til det simple svar at nogen faktisk passer på det, man har og sønnen vokser og spørger igen “far, hvorfor tror du ikke på dem?” og han ser væk, for sandheden er hård den kan ikke forklares med et barns ord så han siger kun stille: “jeg ved det ikke, min ven” mens han mister lidt mere af sig selv igen for han er blevet en mand uden tro på facit et menneske formet af systemets statik og alt, hvad han lærte om tryghed og ro blev langsomt taget af dem, han skulle tro på MENNESKESKY han går gennem livet uden svar på “hvorfor vi?” MENNESKESKY for tillid blev knust i et administrativt maskineri MENNESKESKY han er stadig en far, men han føler sig ikke fri MENNESKESKY han er blevet navnet på det, han endte i MENNESKESKY han lukker sin dør, når verden går forbi MENNESKESKY ikke af had, men af alt han har set deri MENNESKESKY og selv hvis han ville, ved han ikke længere hvordan MENNESKESKY for noget i ham forsvandt for mange år siden