
Det Føles Nyt At Vælge Mig Selv
Vers 1 Jeg lærte at læse et rum før jeg lærte at læse mig selv, jeg så på dit ansigt før jeg sagde noget, mærkede stilheden før jeg trak vejret helt, jeg blev stille i huset, gjorde mig mindre, fyldte mindre, følte mindre, som om kærlighed var noget man fik hvis man ikke larmer eller græder eller er for meget, jeg foldede mig selv sammen i små versioner af mig selv og kaldte det omsorg, kaldte det kærlighed, men sandheden er jeg var et barn med et åbent hjerte som ingen lærte at holde Pre-Chorus Hvis nogen skulle forsvinde måtte det være mig, så jeg forsvandt stille mens jeg stadig stod lige foran dig Omkvæd Jeg blev for længe, jeg elskede for dybt, jeg holdt fast selv da jeg ikke længere kunne mærke mig selv, jeg forlod dig ikke fordi jeg stoppede med at elske dig, jeg gik fordi jeg var ved at forsvinde, det føles stadig som at miste luft når jeg siger det højt, jeg elsker dig stadig men jeg kan ikke blive dér hvor jeg går i stykker, jeg er stadig her ⸻ Vers 2 Min krop husker det hele, i brystet, i halsen, i huden, i måden jeg fryser midt i en sætning og scanner alt før jeg forstår det, små skift bliver til storme, små pauser til fare, jeg analyserer alt for hurtigt som om mit liv stadig afhænger af det, jeg sidder stille udenpå mens alt i mig larmer, det ligner ro men det er overlevelse Omkvæd Jeg blev for længe, jeg elskede for dybt, kærlighed føltes som luft og som noget der kunne tage den fra mig igen, jeg faldt og rejste mig uden at nogen så det, jeg var aldrig for meget, jeg var bare alene med det hele, jeg er stadig her ⸻ Vers 3 Der er dage hvor jeg føler alt og dage hvor jeg ikke føler noget, jeg bliver kold for at overleve og hudløs for at mærke at jeg stadig er her, jeg har brugt min krop som et sted at forsvinde, kaldt det lyst når det var længsel, sagt “mere” når jeg mente “stop”, givet mig selv væk for et øjebliks nærhed, og bagefter ligger skammen i min hud, jeg hader mig selv og savner mig selv på samme tid Pre-Chorus Jeg ville bare mærkes, bare holdes, bare være tryg i noget der ikke gjorde ondt Omkvæd Jeg blev for længe, jeg elskede for dybt, jeg kaldte smerte for kærlighed fordi jeg ikke kendte forskellen, jeg troede jeg skulle gøre mig mindre for at blive valgt, men jeg var bare et barn der prøvede at holde fast, jeg er stadig her ⸻ Vers 4 Mor jeg sad foran dig og bad om ét kram, jeg sagde jeg elsker dig mens jeg faldt fra hinanden og du blev siddende og sagde jeg er 27 år, men jeg var et barn lige dér, jeg ventede så længe at min krop lærte det ikke kom, og jeg tog den læring med mig ind i alt ⸻ Vers 5 Tine med ro i øjnene og hænder der bare blev, hun satte sig ved siden af mig uden at fikse mig og noget i mig faldt til ro og gik i stykker samtidig, og Nanna du ser mig også midt i det hele, og jeg øver mig i at blive, i at trække vejret. Du er min tryghed. I den her fucked up verden. ⸻ Vers 6 Andreas du var lys når alt var mørkt, du blev når andre gik, Filip du forstod noget uden ord, Helene med ro og varme, og lille Viola med lys i hænderne som ser mig som om jeg er nok, og det heler noget i mig ⸻ Vers 7 Far jeg ser dig nu på en ny måde, som om vi langsomt lærer hinanden at kende igen, og det gør noget i mig at se dig prøve ⸻ Vers 8 Og nu står jeg her med små hænder i mine, børn der mærker mig før jeg siger noget, de gør mig ikke forkert, de er bare, yogaen, vejrtrækningen, kroppen der lærer et nyt sprog hvor jeg må være her uden at forsvinde ⸻ Final Chorus + Bridge Måske er jeg ikke for meget, måske var jeg bare alene med det, måske er min dybde ikke en fejl, og jeg vil ikke længere forsvinde for at blive elsket, jeg vil ikke gøre mig mindre for at blive holdt, mine følelser er ikke farlige, mine behov er ikke forkerte, jeg var bare et barn der prøvede at holde fast i noget der ikke kunne holde mig, jeg er stadig her, og selv når det ryster og gør ondt og jeg tvivler, så vælger jeg mig selv igen ⸻ Outro Mor jeg forlod dig ikke fordi jeg stoppede med at elske dig, jeg forlod fordi jeg ikke kunne blive uden at miste mig selv, og det gør stadig ondt at bære begge sandheder, men jeg er her nu, jeg trækker vejret, jeg mærker mig selv, og jeg forsvinder ikke længere

