(instrumental) [Verse 1] Der hænger tråde fra mine hænder som ingen andre ser jeg prøver bare at løfte et glas men kroppen vil noget mer’ Den spiller sine egne scener med nerver uden takt og jeg står midt på gulvet i en rolle jeg aldrig har sagt ja til men alligevel har fået lagt Mine ben går ud af døren før jeg selv har fundet vej mine arme hilser fremmede som om de kender mig Og publikum klapper høfligt til et nummer der gør ondt mens jeg bukker lidt for dybt og kalder faldet en form for kunst [Pre-Chorus] Jeg har vilje nok til et helt orkester men kroppen spiller på en anden sang Jeg har hjerte nok til at styre stormen men nogen trækker i mig gang på gang [Chorus] Velkommen ind i hjælpeløshedens marionetteater hvor jeg danser uden at danse og falder uden fald Velkommen ind i hjælpeløshedens marionetteater hvor jeg smiler som en skuespiller der har glemt hvem der trak i mig og hvorfor det blev kaldt kontrol [Verse 2] Der står en lille dukkefører bag mit venstre skulderblad han ryger mine cigaretter og griner alt for glad Han hvisker: “nu skal hånden ryste” “nu skal foden gå i stå” “nu skal stemmen snuble lidt” før den når det ord den gerne ville nå Jeg siger: ikke i dag, min ven jeg har aftaler med mit liv men han svarer: “det er sødt af dig” og klipper lyset halvt itu Så står jeg dér i rampelyset med min stolthed i laser og prøver at få værdighed ud af et ansigt der ikke helt makker ret [Pre-Chorus] Jeg har vilje nok til en hel revolution men kroppen stemmer blankt i sin egen sal Jeg har drømme nok til at bygge mig en himmel men mine tråde hænger lavt og mit navn bliver lidt smallere hver gang jeg falder [Chorus] Velkommen ind i hjælpeløshedens marionetteater hvor jeg danser uden at danse og falder uden fald Velkommen ind i hjælpeløshedens marionetteater hvor jeg ler som en mand der har set regningen og stadig siger: sæt den bare på mit navn [Bridge – halvt talt] Jeg er ikke dukken jeg er ikke tråden jeg er ikke scenen jeg er ikke nåden Jeg er ham bag øjnene ham bag den skæve gestus ham der stadig banker på indersiden af sin egen krop Jeg er ikke færdig bare fordi jeg vakler jeg er ikke mindre fordi jeg må vente Jeg er ikke væk bare fordi I ser en krop før I ser mig [Breakdown – mørk cabaret] Træk i min hånd så vinker jeg forkert træk i mit ben så danser jeg skævt Træk i min mund så siger jeg noget dumt træk i mit håb så bider det igen Og hvis jeg hænger her i en snor af nervefejl så husk lige at manden i mørket stadig har sit eget spejl [Final Chorus] Velkommen ind i hjælpeløshedens marionetteater hvor jeg danser uden at danse og falder uden fald Velkommen ind i hjælpeløshedens marionetteater hvor jeg stadig råber: jeg er her bag hver en tråd Velkommen ind i hjælpeløshedens marionetteater hvor kroppen spiller hovedrollen men sjælen nægter at forlade salen [Outro] Tæppet går ned men jeg går ikke med snorene hænger men jeg hænger ikke kun i dem Jeg bukker skævt jeg rejser mig sent ikke fri ikke fin ikke færdig men til stede
