Song Cover Image

Mistede Dem Alle

[intro] .. .. [verse] Mange vil mene det er helt itu jeg har mistet de fleste nu jeg manglede en der blev i stormen på jagt’ alene, jeg burde have set det komme jeg har lagt de sten, dine ben de går på givet livet en mening så du ku’ se et formål Men hvem var der, da mørket kom? Da alle mine brødre langsomt blev til nogen, jeg knap nok kom til at kende, til at stole på, til at ringe til jeg stod med hele verden, men havde ingen at dele den med Og hende jeg troede, skulle være min pige’ har vendt mit hoved, til en værdig stil men glemte ik noget, har lært af mine ar (forskellen er) alle dine venner de er gået, jeg har valgt mine’ fra Så jeg går hjem alene, mens gaderne larmer smiler til folk, men mit indre det hamrer for jeg lærte for sent, at de nærmeste standser når livet bli’r koldt, og maskerne falder Jeg lytter til deres tanker, løser deres problemer de ringer til mig dagligt, deres private psykiater nu står jeg tilbage med minder og mærker og skriver hvert sår, til papiret det smerter [HOOK] Jeg misted’ dem alle, men fandt mig selv stod alene i mørket, men brændte alligevel de tog hvad de kunne, men tog aldrig min sjæl nu går jeg min vej — jeg behøver ingen hjælp Jeg misted’ dem alle, men fandt mig selv ingen kommer og redder mig, jeg må gøre det hele selv hvis kærlighed gør ondt, så må smerten bli’ til guld jeg kom fra ingenting — nu vil jeg ha’ det hele fuldt [BRIDGE] Og hvis du ser mig smile, så spørg mig ikk’ hvorfor jeg har lært at gemme regnen bag mit ansigt, når den falder jeg har mistet så meget, så spørg mig ik hvorfor jeg ik gir en fuck for din verden, når den falder [VERS 2] Jeg husker de dage, hvor de flest’ ville tæsk’ os nu deler vi ingenting, kun stilheden imellem os vi sagde “for evigt”, men evigt blev kort nogle mennesker lover dig alt, inden de går Jeg har siddet i bilen og stirret mod byen mens natten blev morgen og jeg mistede mit syn for hvorfor skal dem, som man elsker, forsvinde lige når man begynder at tro på, man endelig kan vinde? Jeg gav uden grænser, de tog uden stop jeg løftede folk, mens jeg selv gik i stykker nu bygger jeg mig op af de stumper, der faldt og hvert eneste stykke fortæller mig: “du overleved’ alt” Så fuck om de siger, jeg ændrede mig jeg blev den jeg måtte, da de vendte sig jeg misted’ min flok, men jeg misted’ min frygt for når du har stået alene, er du aldrig helt tryg Nu ser jeg fremad, selvom fortiden kalder jeg ved hvem jeg er, når facaderne falder og hvis jeg skal dømmes, så døm mig for alt jeg blev født i det kaos, der er støbt af jer alle [HOOK] Jeg misted’ dem alle, men fandt mig selv stod alene i mørket, men brændte alligevel de tog hvad de kunne, men tog aldrig min sjæl nu går jeg min vej — jeg behøver ingen hjælp Jeg misted’ dem alle, men fandt mig selv ingen kommer og redder mig, jeg må gøre det hele selv hvis kærlighed gør ondt, så må smerten bli’ til guld jeg kom fra ingenting — nu vil jeg ha’ det hele fuldt