Lyngen knaser på den frosne hede Hugormen gemmer sig i hi dernede Venter tålmodigt på forårets varme Husmand favnes af Guds kærlige arme En frossen Fimbulvinter i hans hjerte Urtiden kalder af uforløst smerte Frelse, håber det fortvivlede sind Mørket fortrænges og lyset lukkes ind Mørket fortrænges og lyset lukkes ind Mørket fortrænges og lyset lukkes ind Mørket fortrænges og lyset lukkes ind
0/500