[Verse 1] Du ved alt, hvad der forsvinder Lyden af blæsten, som rusker i alt Og så ta'r drømmen over Fører dig ud i skæbnens hav Under bevidstheden tanker uden kontrol Men med mening, sov sødt, barnlige Luk dine øjne to, nu skal du høre [Verse 2] Den sorte asfalt er i koma Læderet ligger dødt over sædet Kloakkerne sukker En olding stavrer hen ad fortovet Toget viner under broen, hunden dør De mørke skygger skriger til himlen Kaster op på jorden, pletter på huden Tiden knæker bag højresonten Millisekunder af øjeblikke, nu kun tanker [Verse 3] Den fine tanke blinker tidligt i neonlys Udsbyr, forsidetens odsler Glemt i kuldioxid og damp Fra vandet til fraværet
