På ranchens plateau i den lune nat,

[Verse 1] På ranchens plateau i den lune nat, sidder værten ved baren, mørk og glat. I jakkesæt vogter han festens gang, mens blikket er sort og natten er lang. [Chorus] Gennem ruden ser jeg mig selv som barn, fanget i mindernes spindelvævsgarn. Ligner jeg Lasse med smil og langt hår? Frygten er her, mens tiden forgår. [Verse 2] Nu er ranchen tømt og terrassen brændt, et forkullet minde om noget, jeg har kendt. Jeg cykler ad Hulvejen, hastig og bleg, mens kvinder løber forbi på min vej. [Chorus] Deres øjne er smalle, de kigger ej her, noget er galt, og mørket er nær. Det er ikke slut, selvom dagen er ny, jeg vågner med rædsel i morgenens gry.