[Intro – slow pulse / distant piano] [Verse 1] Jeg går i tåger af febervildelser med lommerne fulde af det jeg var engang Jeg prøver at nå mine hænder men de svarer forsinket som breve fra en krop med adressen ubekendt Der står et spejl og venter på mig men billedet tøver før det falder på plads Og alt det jeg kender er lidt ved siden af som om virkeligheden har flyttet sig en millimeter eller to [Pre-Chorus] Jeg kalder på mit navn og et forvrænget ekko kommer tilbage fra et rum under huden jeg ikke kan nå [Chorus] Jeg lever i en boble jeg lever ved siden af mig selv som om jeg ikke rigtig kan få fat i det der må være en slags virkelighed Jeg lever i en boble jeg lever ved siden af mig selv hver gang jeg rækker ud skubber jeg det længere væk [Verse 2] Der er dage hvor lyset går gennem mig uden lyd så jeg kan stå midt i stuen som endnu en uåbnet besked Jeg prøver at samle min mund til et svar men ordene driver væk som viljeløse møbler i et oversvømmet hus Jeg husker en verden hvor alting havde kanter hvor en stol var en stol og min skygge lå fast ved min fod Nu går den ved siden af som en anden historie min skygge og jeg er parallelforskudt [Pre-Chorus] Jeg rører ved bordet for at tro på det igen men selv mine fingre virker som om de ikke helt er mine [Chorus] Jeg lever i en boble jeg lever ved siden af mig selv som om jeg ikke rigtig kan få fat i det der må være en slags virkelighed Jeg lever i en boble jeg lever ved siden af mig selv hver gang jeg rækker ud skubber jeg det længere væk [Bridge – half spoken / underwater] Som at være blind under vand Som at fare vild under vand Som at være døv under vand Som at skrige under vand Og ingen hører hvor højt stilheden kan larme Ingen ser hvor langt væk man kan være i samme rum Mine øjne ser det hele men ingenting når ind som om verden er pakket ind i vat, glas og gammel vind [Instrumental – drifting / fever haze] [Final Chorus] Jeg lever i en boble jeg lever ved siden af mig selv som om jeg ikke rigtig kan få fat i det der må være en slags virkelighed Jeg lever i en boble jeg lever ved siden af mig selv hver gang jeg rækker ud skubber jeg det længere væk Men hvis nogen kalder blidt hvis nogen bliver lidt endnu kan jeg måske finde kanten af mig selv i mørket [Outro – whisper] Min skygge og jeg er parallelforskudt Min skygge og jeg går hjem hver for sig mod det samme mørke mod det samme lys
