Opening (Deep, resonating drone, slowly fading in) Intro (Sparse, percussive rhythm with a low, guttural chant) Ár var alda, da kun tomrummet vågned’ og Ýmir lå tungt i den første kulde Med rim på hans skuldre, med søvn i hans åre stod verden endnu uden navn Pre-Verse (A sudden, sharp intake of breath, followed by a whispered, rhythmic recitation) Ginnungagap, Niflheim, Muspelheim. Mellem frost og glød blev mørket delt Ild stod op ved grænsens rand Ymir, jötun, bar den første tid Verse (Vocals become more declarative, almost a spoken word, backed by a driving, primal drumbeat) Fra intet blev landet trukket af hans krop, ben og blod til sten, til jord, til muld. De gamle kræfter stod og så til, mens skæbnen fandt vej gennem tåge og aske. Pre-Chorus (Rhythm slows, a haunting, sustained vocal note emerges) Ginnungagap, Niflheim, Muspelheim. Mellem frost og glød blev mørket delt Ild stod op ved grænsens rand Ymir, jötun, bar den første tid Chorus (Powerful, multi-layered vocals, almost a roar, with crashing cymbals and deep bass) Ved rødderne af verden, hvor skæbnen blev lagt, blev den gamle lagt ned, og jorden fik sagt sit første ord til sten og til vand, til guder og jætter, bundet af samme brand. Bridge (A momentary silence, then a single, clear, high-pitched voice, ethereal and ancient, accompanied by a faint, shimmering sound) Hør tiden slå i isens revner, se kosmos vågne i den første dag. Fra én tung skikkelse til lys over sletten går livet videre, led for led Outro (The sound of a distant, fading roar, followed by the original drone, slowly diminishing into silence) Ginnungagap, Niflheim, Muspelheim. Mellem frost og glød blev mørket delt Ild stod op ved grænsens rand Ymir, jötun, bar den første tid (Silence)
