[Verse 1] Før havde jeg nøgler til flere rum end nu jeg kunne åbne en dag og gå lige igennem den Jeg kunne sige ja jeg kunne sige nej jeg kunne flytte på verden så den flyttede sig lidt for mig Sygdommen kom snigende som natskygge i solens have med mapper og små skemaer med døre der blev smallere og nye ubehageligheder i gamle frakker Og pludselig lå jeg dér med mit liv i andres hænder nogen kaldte det hjælp jeg kaldte det at forsvinde lidt ad gangen [Chorus] Hvor stierne skal gå hvilke drømme man kan nå hvem der gives hvem der kan få Om himlen ja, om den er blå om noget får lov at visne eller stadig må bestå [Verse 2] Der var tider for medicin tider for bad tider for hvile tider for alt det jeg ikke selv havde valgt Der var venlige stemmer og velmente planer men selv det venlige kan føles som et hegn når man ikke selv har sat det Jeg mistede ikke bare kræfter jeg mistede retning mistede retten til at sige: jeg har min egen rejseplan Så jeg begyndte at samle frø fra det jeg stadig kunne små rester af vilje fra lommerne på en gammel dag [Pre-Chorus] Som en nødvendighedens gartner anlægger jeg mine egne små haver små enklaver hvor jeg har lidt magt hvor jeg selv bestemmer hvad der bliver sagt [Chorus] Hvor stierne skal gå hvilke drømme man kan nå hvem der gives hvem der kan få Om himlen ja, om den er blå om noget får lov at visne eller stadig må bestå (Instumental - solo) [Verse 3] I én have står musikken med hænderne i jord der vokser små omkvæd ud af alt det jeg ikke fik sagt med ord I en anden står teksten som en skæv gammel bænk hvor jeg kan sætte mig ned og være mere end patient sag og regnskab Der gror billeder i mørket med rødder af støv og nogle dage er håbet bare en ukrudtsplante der nægter at dø Og dér bestemmer jeg selv om roserne må være sorte om porten skal knirke og om de tabte ting stadig må komme ind [Pre-Chorus] Som en kompensationens gartner anlægger jeg mine egne små haver små enklaver af modstand og fred hvor det skæve får lov at blive stående i fred [Chorus] Hvor stierne skal gå hvilke drømme man kan nå hvem der gives hvem der kan få Om himlen ja, om den er blå om noget får lov at visne eller stadig må bestå [Bridge – half spoken] Kald det bare flugt kald det selvbedrag men når alt bliver rykket op må man plante noget i mørket en lille plet hvor sjælen kan stå uden målestok ikke en grav men en have for det der stadig vil leve [Final Chorus] Hvor stierne skal gå hvilke drømme man kan nå hvem der gives hvem der kan få Om himlen ja, om den er blå om jeg stadig har en stemme når kroppen siger gå nu i stå Hvor stierne skal gå hvilke tab jeg kan forstå hvad der må dø og hvad der stadig skal få lov at gro [Outro] Som en nødvendighedens gartner går jeg stille rundt mellem mine kompensatoriske haver ikke for at flygte men for at finde et sted hvor jeg stadig kan få livet til at gro
