[Vers 1] Jeg bygger mig op igen forfra hver gang starter med håbets fundament mens såret står åbent og betændt I vater, i lod men stadig skæv som et Picasso-ansigt fremmed og bekendt Jeg måler mellem frem og tilbage leder efter det sted hvor noget måske kan hele både smerte og savn Men de får mig igen til at huske det jeg håbede jeg havde glemt det jeg havde pakket væk i kasser uden navn [Pre-Chorus] Som en anden Sisyfos lægger jeg klods på klods i en skønsom blanding af insisteren og trods Og hver gang tårnet vakler hvisker skyggerne lavt: “Alting falder til sidst” men hvis jeg ikke tror det kan bære hvem gør så? [Chorus] Vi spiller Mørkets Klodsmajor det spil hvor frygten bor vi trækker én for meget og lader som vi tror Vi spiller Mørkets Klodsmajor til tårnet står og skælver og alt det jeg fik bygget op falder sammen med mig selv [Vers 2] Jeg samler brædder, håb og tvivlende rester sømmer dem fast med tavse løfter fra rustne dage der gik itu Jeg bygger med blå mærker med støv og reservedele med skæve små mirakler fra dengang før blev nu Jeg siger: bare én gang til bare én dag mere lad mig blive stående lidt længere end i går For der findes en værdighed i det ufærdige skelet når det stadig peger opad selv om alting hælder skævt [Pre-Chorus] Som en anden Sisyfos lægger jeg klods på klods mere og mere forsigtigt mens mørket kalder os Og jeg ved godt stenen ruller jeg kender faldets lyd men jeg har lært at bygge videre midt i murbrokker og brud [Chorus] Vi spiller Mørkets Klodsmajor det spil hvor frygten bor vi trækker én for meget og kalder faldet erfaring Vi spiller Mørkets Klodsmajor til hele rummet skælver og endnu en halvslidt metafor går i stykker når den vælter [Bridge – Picasso Lego] Perfektionens tyranni normalitetens kolde dominans de retter på mit spejlbillede som var det den sidste dans Munden sidder forkert men den synger endnu hjertet mangler en klods men det banker jo nu Gul, blå, rød støv, håb, hud jeg er ikke samlet rigtigt men jeg er ikke gået ud [Final Chorus] Vi spiller Mørkets Klodsmajor men jeg kender spillet nu jeg bygger ikke for at vinde jeg bygger for at blive Vi spiller Mørkets Klodsmajor og ja, mit tårn kan vælte men jeg samler det igen af håb, af støv af hjerte Vi spiller Mørkets Klodsmajor mens øjeblikket holder vejret jeg står her stadig skævt men jeg står her stadig Vi spiller Mørkets Klodsmajor og mørket må gerne se det jeg falder måske igen men jeg falder ikke færdig [Outro] Klods på klods åndedrag for åndedrag jeg bygger mig op ikke smukt ikke lige ikke færdigt men i live
