[Intro – spoken, helt tæt, næsten hviskende] Det er den 14. april i dag… … Jeg tænkte ikke over det, da jeg stod op … men min krop… … den vidste det godt To måneder… … uden min mor ⸻ [Vers 1 – meget stille, pauser mellem sætninger] Jeg tog hen et sted… bare for at mærke tryghed Jeg skulle ikke noget… jeg havde ikke en tid … Men hun er der… i bygningen Og bare det… … gør noget i mig Jeg sad bare og tegnede … prøvede at være i det Løftede hovedet lidt fordi min nakke gjorde ondt Og så så jeg det… … 14.14 … … Jeg frøs… sådan helt indeni Som om… … det ikke var tilfældigt ⸻ [Pre-Chorus – stemmen begynder at ryste lidt] 14. april… … 14.14 Præcis to måneder siden… jeg stoppede kontakten … Og jeg ved stadig ikke… hvordan man gør det her ⸻ [Omkvæd – følelserne bryder lidt igennem] Jeg har KÆMPE savn til hende … helt ind i kroppen Jeg er også… mega vred på hende … samtidig Og jeg kan ikke… jeg kan ikke få det til at hænge sammen … (lille pause, næsten gråd) … Jeg elsker hende … og jeg kan ikke være i hende Så jeg står her… … og prøver at lære hvordan man lever … uden en mor ⸻ [Vers 2 – mere rå, små knæk i stemmen] Jeg tænker på alle de gode ting… … alle minderne De stunder hvor det føltes rart … og trygt … Og jeg hader næsten… … at der også var gode ting For det gør det sværere … Så begynder jeg at tvivle på mig selv Om jeg gjorde det rigtige… … om jeg burde have gjort noget andet … Men der er også noget i mig … der ved … At jeg ikke bare gik … (stille, tung pause) … Jeg stoppede… fordi jeg ikke kunne mere ⸻ [Pre-Chorus 2 – mere intens, tæt på gråd] Og i dag… … kan jeg mærke det hele Ikke lidt… … men ALT ⸻ [Omkvæd – større, mere smerte] Jeg savner min mor … helt vildt meget Og jeg er så vred på hende … samtidig Jeg længes efter noget … jeg ikke kan få … (stemmen knækker lidt) … Jeg prøver at stå alene … men jeg ved ikke hvordan Jeg prøver at være min egen tryghed … … men det er så fucking svært ⸻ [Bro – spoken, meget ægte, pauser og vejrtrækning] Jeg lavede en lyd… 21 minutter Hvor jeg sagde det hele højt … Jeg sendte den til Nanna, og ellers de andre… der er i mit liv … Og så kom min far … Vi sad og spiste … og jeg satte den på Min egen stemme… der siger alt det her … Og han lyttede … virkelig lyttede … Han sagde ikke imod … han rettede mig ikke Han prøvede ikke at fikse mig … Han var bare… … i det … sammen med mig ⸻ [Opbygning – stille → vokser] Og jeg kunne mærke det… i min krop … Ro … Lettelse … Tryghed … Alle tre ting … på samme tid ⸻ [Stort omkvæd – fuld følelse, men stadig sårbar] Jeg savner min mor … men jeg var ikke alene i dag … Jeg var ikke alene … Der var nogen… der greb mig Der var nogen… der blev … Og jeg ved ikke helt hvad det betyder endnu … men det betyder noget … At jeg stadig er her … to måneder efter At jeg stadig kan føle … så meget ⸻ [Break – næsten stille igen] … 14.14 … På en dag… … der ramte mig … meget mere end jeg havde regnet med ⸻ [Outro – rolig, træt, ægte] Måske bliver den 14. … en dag jeg altid kan mærke … Ikke fordi jeg er svag … Men fordi det betyder noget … Jeg elsker hende… … Jeg elsker dig, mor. … Jeg er vred på hende … Jeg savner hende … Jeg elsker hende. Jeg elsker dig. Jeg elsker dig mor, for altid. … … (lang pause / fade ud) …
