[Intro] Hurra for Signe, 52 i dag, hun har ordet i sin magt, hver en sag. Men som lille var der noget på færde, et lille bogstav, hun ikke ku’ bære. [Verse 1] Hun snakked’ som et vandfald, dag og nat, men R’et – ja, det var væk, så galt. Hun sagde “ød adise” med smil og mod, og “te øvere for old” – det lød nu godt. [Chorus] Men så kom krabben ved havets brus, på Bjørnsund-klipper i nordens hus. Hun pegede stolt og sagde så, “Det er en krabbe!” – klart som få. [Verse 2] Siden den dag blev R’et stærkt, et bogstav hun ej har mærket skært. Fra røde radiser til regnbuens glans, R blev en del af hendes taledans. [Chorus] Men så kom krabben ved havets brus, på Bjørnsund-klipper i nordens hus. Hun pegede stolt og sagde så, “Det er en krabbe!” – klart som få. [Outro] Så lad os fejre Signe i dag, med ord, med sang og med kærlig smag. Hun fandt sit R, og nu vi ser, en kvinde med historier – flere og fler’.
