Gåture ved stranden, hvor sandet møder hav Der finder vi roen, som naturen os gav Hver især og sammen, i vindens kolde pust Jeg ser dig, min kvinde, gennem tidens rust Den smukke kvinde, den iltre trold Moderen, hvis styrke er familiens vold Jeg ser dig sænke blikket, så blidt Når mørket falder, og øjeblikket er dit Jeg er bjørnen, der værner om din boble af glas Herinde har din sjæl sin retmæssige plads Ingen glimmer, kun sandhed og ro Jeg passer på dig Liv, her kan vi gro! Vraget har vist, du er mere end dit ydre Jeg elsker din vækst, ser din styrke bryde Du tager ansvar for dig selv, bliver hel I min favn er du fri, af min sjæl er du del Jeg er bjørnen, der værner om din boble af glas Herinde har din sjæl sin retmæssige plads Du har en plads i mit hjerte og min krop I mit sikre værn, holder intet os op Hele dig... Her kan vi gro. Tillykke, min elskede Liv.
