Rette baker for smed, Johan Herman Wessel

+ Show full styles

V4.5

Der var en lille by, i byen var en smed,
Som farlig var, når han blev vred.
Han sig en fjende fik; (dem kan man altid få,
Jeg ingen har, det gå
Min læser ligeså!)
Til uheld for dem begge to
De træffes i en kro.
De drak (jeg selv i kro vil drikke;
For andet kommer jeg der ikke.
Anmærk dog, læser! dette:
Jeg immer går på de honette.)
Som sagt, de drak,
Og efter mange skældsord, hidsig snak,
Slår smeden fjenden på planeten,
Så stærkt var dette slag,
At han så ikke dag,
Og har ej siden set den.
Straks i arrest blev smeden sat.
En feltskær får den døde fat,
Og om en voldsom død attest hensender.
Den morder forhøres og bekender.
Hans håb var, at han skulle hisset gå,
Og der forladelse af sin modstander få.
Men hør nu løjer! netop dagen,
Før dom skal gå i sagen,
Fremtræder fire borgere
For dommeren; den mest veltalende
Ham så tiltalede:
"Velviseste!
Vi ved, på byens vel De altid se;
Men byens vel beror derpå,
At vi vor smed igen må få.
Hans død opvækker jo dog ej den døde?
Vi aldrig får igen så duelig en mand.
For hans forbrydelse vi alt for grusomt bøde,
Om han ej hjælpes kan." –
"Betænk dog, kære ven! der liv for liv må bødes." –
"Her bor en arm udlevet bager,
Som pokker snart desuden tager.
Vi har jo to, om man den ældste tog af dem?
Så blev jo liv for liv betalt." –
"Ja," sagde dommeren, "det indfald var ej galt.
Jeg sagen at opsætte nødes;
Thi i så vigtigt fald man må sig vel betænke,
Gid vores smed jeg livet kunne skænke!
Farvel godt folk! jeg gør alt, hvad jeg kan." –
"Farvel velvise mand!" –
Han bladrer i sin lov omhyggelig;
Men finder intet der for sig,
Hvorved forbuden er, for smed at rette bager;
Han sin beslutning tager,
Og så afsiger denne dom:
(Hvem, som vil høre den, han kom!)
"Vel er grovsmeden Jens
For al undskyldning læns,
Og her for retten selv bekendte,
Han Anders Pedersen til evigheden sendte;
Men da i vores by en smed vi ikkun have,
Jeg måtte være rent af lave,
Ifald jeg ville se ham død.
Men her er to, som bager brød."
"Thi kender jeg for ret:
Den ældste bager skal undgælde det,
Og for det skedte mord med liv for liv bør bøde,
Til velfortjente straf for sig
Og ligesindede til afsky og til skræk."
Den bager græd Guds jammerlig,
Da man ham førte væk.
Moral.
Beredt til døden altid vær!
Den kommer, når du mindst den tænker nær.

2279/7500

Der var en lille by, i byen var en smed, Som farlig var, når han blev vred. Han sig en fjende fik; (dem kan man altid få, Jeg ingen har, det gå Min læser ligeså!) Til uheld for dem begge to De træffes i en kro. De drak (jeg selv i kro vil drikke; For andet kommer jeg der ikke. Anmærk dog, læser! dette: Jeg immer går på de honette.) Som sagt, de drak, Og efter mange skældsord, hidsig snak, Slår smeden fjenden på planeten, Så stærkt var dette slag, At han så ikke dag, Og har ej siden set den. Straks i arrest blev smeden sat. En feltskær får den døde fat, Og om en voldsom død attest hensender. Den morder forhøres og bekender. Hans håb var, at han skulle hisset gå, Og der forladelse af sin modstander få. Men hør nu løjer! netop dagen, Før dom skal gå i sagen, Fremtræder fire borgere For dommeren; den mest veltalende Ham så tiltalede: "Velviseste! Vi ved, på byens vel De altid se; Men byens vel beror derpå, At vi vor smed igen må få. Hans død opvækker jo dog ej den døde? Vi aldrig får igen så duelig en mand. For hans forbrydelse vi alt for grusomt bøde, Om han ej hjælpes kan." – "Betænk dog, kære ven! der liv for liv må bødes." – "Her bor en arm udlevet bager, Som pokker snart desuden tager. Vi har jo to, om man den ældste tog af dem? Så blev jo liv for liv betalt." – "Ja," sagde dommeren, "det indfald var ej galt. Jeg sagen at opsætte nødes; Thi i så vigtigt fald man må sig vel betænke, Gid vores smed jeg livet kunne skænke! Farvel godt folk! jeg gør alt, hvad jeg kan." – "Farvel velvise mand!" – Han bladrer i sin lov omhyggelig; Men finder intet der for sig, Hvorved forbuden er, for smed at rette bager; Han sin beslutning tager, Og så afsiger denne dom: (Hvem, som vil høre den, han kom!) "Vel er grovsmeden Jens For al undskyldning læns, Og her for retten selv bekendte, Han Anders Pedersen til evigheden sendte; Men da i vores by en smed vi ikkun have, Jeg måtte være rent af lave, Ifald jeg ville se ham død. Men her er to, som bager brød." "Thi kender jeg for ret: Den ældste bager skal undgælde det, Og for det skedte mord med liv for liv bør bøde, Til velfortjente straf for sig Og ligesindede til afsky og til skræk." Den bager græd Guds jammerlig, Da man ham førte væk. Moral. Beredt til døden altid vær! Den kommer, når du mindst den tænker nær.

0/500